TINTIN butik i Aarhus Århus, Skovvejen 46 - 40607256

Tintinplakat i ramme 445,- eller 3 stk 1.200,-
Følg Tintin-Butik.dk på facebook.
Kom og se det store udvalg af Tintin merchandise.

Mandag-torsdag 12-16.00, fredag 12-17.30 og lørdag 11-14.00 Besøg den hyggelige Tintin butik i Aarhus Århus på Skovvejen 46.

 TINTIN ÅRHUS - TINTIN AARHUS. Velkommen i  Tintin Butik i Aarhus Århus på Skovvejen 46, 8000 Aarhus Århus C. Tintin deler lokaler med min anden passion nemlig både nye og originale gamle retroplakater. Kom ind og få en hyggelig snak om Tintin-universet. Her er et stort udvalg af Tintin plakater, Tintin statuer, Tintin biler, Tintin figurer, Tintin tøj, Tintin kalendere, Tintin albums, Tintin kopper, Tintin puslespil og Tintin merchandise iøvrigt. Mail: info@filmplakaten.com

At handle med herlige originale Tintin produkter er en gammel drøm, der nu er gået i opfyldelse. Det har tidligere været umuligt at blive Tintin forretning med mindre man etablerede en større Tintin butik, der udelukkende handlede med Tintin merchandise og samtidig var placeret på en af byens fornemmeste adresser.

Til min store glæde har det været muligt at få en forhandling i mine nuværende lokaler, der bugner af herlige Tintin objekter.

Jeg var 6 år gammel ( idag 58 år ) , da min farmor tog turen til Aarhus fra Ålborg medbringende Tintin albummet " Den Mystiske Stjerne ". Jeg var fan fra den dag. Albummet blev kigget/læst igen og igen. Da min farmor et halvt år senere gav mig " Kong Ottokars Scepter ", så var min skæbne beseglet. Jeg var nu samler og med glæde og spænding ventedes hendes næste besøg.

Her i Tintin butikken kan kunderne fortælle lignende historier. Gennem hele livet har jeg været samler, men jeg har aldrig oplevet et tegneserie univers, der har kunnet forene fans i alle aldre såvel som nationaliteter. Det har været en utrolig positiv oplevelse at se så mange glade kunder, der alle har kunnet bidrage med hyggelige historier om deres første møde med Tintin. Hvad er din historie ?

 

Lidt om de væsentligste karakterer i Tintin-universet

Tintin er titelfiguren i serien Tintin. Han er den heltemodige journalist, der via sit arbejde får færten af en række mysterier og skurkagtigheder, som han går i gang med at opklare.

Tintins ydre karakteristika er først og fremmest det lyse hår med den opretstående tot, der gør ham let genkendelig, selv når han optræder i baggrunden. Han fremtræder meget (næsten urimeligt) ungdommelig med en standardpåklædning bestående af plusfours og sweater, det sidste dog undertiden erstattet af hvid skjorte og slips.

Han er af natur nysgerrig, og han har forskellige måder at klare opgaverne på. Han kan dels i bedste Sherlock Holmes-stil tænke sig til gådernes løsning, dels kan han med gåpåmod kaste sig frygtløst ind i forskellige hæsblæsende situationer, og endelig går han ikke af vejen for et slagsmål, hvis det bliver nødvendigt.

Han er basalt set positiv, i godt humør og trofast over for sine venner: Hans trofaste hund Terry, hans plejebror Tchang, følgesvenden kaptajn Haddock og den geniale videnskabsmand professor Tournesol.

Overskrift

Kaptajn Haddock – eller Archibald Haddock – er en af de gennemgående hovedfigurer i Tintin-tegneserierne. Han optræder første gang i Krabben med de gyldne kløer (1940), hvor han er kaptajn på skibet Karaboudjan. Styrmanden Allan Thompson smugler opium, og holder kaptajn Haddock i en tilstand af konstant beruselse. Haddock lærer siden hen at mindske sit alkoholforbrug, og er Tintins nære medspiller i mange af historierne. Han kan dog godt komme til at indtage for meget af yndlingsdrikken whisky, hvad der ofte får ham til at komme galt af sted.

Haddock er tit udsat for klodsede uheld og har det især svært med selvklæbende materialer, såsom tape og hæfteplaster! Se fx Det hemmelige våben 1954. Derudover udmærker Kaptajn Haddock sig ved sit meget malende sprog; han har et stort forråd af skældsord, han gerne øser af i lange remser. Disse remser kan være ordnet alfabetisk, men de kan også være karakteriseret af allitterationer. Kaptajn Haddock er en meget farverig person, der ofte får lov til at udfolde sine små miserer over flere billeder. Haddocks forråd af harmløse bandeord er temmelig begrænset i den belgiske originalversion af serien, men takket være de danske oversættere Jørgen Sonnergaard og senere Niels Søndergaard er Haddocks dansk meget farverigt.

Overskrift

Terry (fransk: Milou – opkaldt efter Hergés barndomskæreste) er navnet på titelpersonens hund i tegneserien Tintin. Det er en hvid terrier, der trofast følger med Tintin på alle hans eventyr. Om det så er måneekspeditionen i Månen tur-retur, så fremstilles en speciel rumdragt til Terry, så den kan være med.

Terry forstår alt, hvad dens herre siger, og undertiden kommenterer den handlingen på forskellig vis (hvad personerne i historien dog ikke forstår). Den gør normalt sin pligt, men en gang imellem splittes den mellem pligten og fornøjelsen, hvilket illustreres ved engel- og djævel-udgaven af hunden (en teknik, der kendes fra Walt Disney). Den er ikke altid vild med de eventyr, som dens herre kaster sig ud i, den vil helst have fred og ro.

Overskrift

Dupond og Dupont er to politidetektiver, der jævnligt optræder i Tintin-serien. De har normalt en funktion til at kvikke historien op med falden-på-halen humor, idet de som regel kommer galt af sted på en eller anden måde. Deres dumhed er grænseløs. Som eksempel kan nævnes en episode i albummet Månen tur-retur, 1. del, hvor de begge bliver opskræmte over, som de tror, at have set et skelet (i virkeligheden har de set hinanden gennem en røntgenskærm), hvorefter de ender med at arrestere et plastikskelet fra en lægeklinik.

De to detektiver har ingen familiemæssige relationer (navnene er kun næsten ens), men i udseende ligner de hinanden så meget, at det normalt er svært at se forskel. Dog vil man – bortset fra deres første optræden (kronologisk) – ved nærmere eftersyn kunne se en lille, men dog markant forskel på de to herrers moustacher. Duponts overskæg buer en smule ud til siden, mens Duponds overskæg går lige ned.

Deres fremtræden er nobel: Sort jakkesæt med vest og bowlerhat samt spadserestok. Dog vil man ofte se dem i forsøg på forklædning, når de har opgaver udenlands, men desværre for dem, virker deres forsøg på at falde i med lokalbefolkningen normalt modsat. De har tilsyneladende deres oplysninger om lokale dragter fra turistbrochurer, så de bliver øjeblikkeligt genkendt som udlændinge.

Som detektiver er de som regel mere til besvær end til hjælp for opklaringen af forbrydelser. På den måde får de Tintin til at fremstå som ekstra klarsynet.

Overskrift

Professor Tryphon Tournesol (i ét album hedder han dog Theodor til fornavn) er en af de gennemgående figurer i en række albums i Tintin-serien.

Professor Tournesol er seriens eksempel på den klassiske distræte professortype, der er så optaget af sine geniale ideer, at han ofte glemmer tid og sted. Han er yderligere karakteriseret ved at være særdeles tunghør og svarer derfor oftest helt hen i vejret, hvilket giver anledning til en del besvær i flere historier. Til tider er han temmelig hidsig.

Tournesols opfindelser har altid til formål at forbedre vilkårene for menneskeheden. I den stemning af krig og koldkrig, der forekommer i mange af historierne, er hans virke næsten altid genstand for interesse fra de vagt definerede fjendtlige magter. Det fungerer som plot i historierne. Tintin og – med en vis modvilje – kaptajn Haddock får dog altid forpurret skurkenes nedrige planer og redder derved Tournesols opfindelser.

Tintin er oprindeligt en belgisk tegneserie og på fransk betyder tournesol solsikke. Man har dog i Danmark valgt ikke at oversætte professorens navn.

Tournesol har en særligt fremtrædende plads i:

  • Rackham den Rødes skat
  • Månen tur-retur 1-2
  • Det hemmelige våben
  • Det gådefulde juveltyveri
  • Flight no. 714 til Sidney

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Rasmus | Svar 27.10.2015 23.03

Tænker at give en figur til en i min familie i julegave :) Hvornår er det muligt at købe fra for at være sikker på byttegranti til efter nytår?

Peter 27.10.2015 23.12

Hej Rasmus. Det kan du sagtens få fra nu

Gitte Dalgaard | Svar 29.07.2015 21.22

det var dag helt nty for mig at finde jer på nettet,jeg havede ingen anelser om i havede tintin butik i århus,så tak for kikket på hjemmesiden.

Karen Ottosen | Svar 16.05.2015 15.49

Herligt, kigger snart forbi...Tintin er jo formidable 😊☺️

Tintin-Butik 16.05.2015 16.22

Hjertelig velkommen --- her er nok at se på

Gitte Nielsen | Svar 22.03.2015 21.42

Hej. Vil du sætte tintin taber album tilmside til mig? Jeg henter den tirsdag inden lukketid. Vh. Gitte Nielsen, Viborg

Peter 22.03.2015 23.06

Hej Gitte
Det kan du tro jeg vil. Det er en herlig figur. Tak

Mogens Nielsen | Svar 05.12.2014 17.40

For alle som elsker vores gode ven Tintin

Kristian | Svar 25.03.2014 16.32

Hej Peter. Jeg kan se, du forhandler TIntin-tøj, men kan ikke finde det på siden? Hvad har du på lager?

Vitus | Svar 28.02.2014 21.20

kan man købe statuer på denne her hjemme side eller skal man ine i buttiken ?

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.07 | 23:19

Den lille ca. 9 cm plast raket koster 45,- og så er der en ca. 18 cm til 228,-

...
18.07 | 23:08

Hej. Hvad koster den lille raket du har i butikken. Det ligner den der er på billedet. Vh Lars

...
16.12 | 23:35

Hej Jacob. Ved køb af alle album afhentet i butik kan der gives 10% rabat. Avancen på album er meget lille. det er nok derfor boghandlerne ikke gider.

...
16.12 | 20:20

Er der rabat ved køb af alle album og hvad er prisen?

...
Du kan lide denne side